Førstehjælp ved hold i
nakken
Hold i nakken kan optræde som smerter
eller som en spænding i nakken, der gør, at det er svært at
bevæge hovedet. Et hold i nakken kan udløses af en
pludselig eller uvant bevægelse, man kan vågne med hold i
nakken, eller nakken kan blive gradvist mere og mere
spændt.
I nedenstående får du nogle råd til, hvad du selv kan gøre
for at lindre dine nakkesmerter og undgå at de forværres.
Hvad kan du selv gøre?
- Forsøg så
vidt det er muligt at holde dig i bevægelse og lav evt. let
motion som f.eks. at gå flere korte ture på 10-15 minutter.
Undgå at bære på noget mens du går, lad armene svinge frit.
Bevægelse gør smerten mindre, og nakken tager ikke skade af
det. Hvis smerterne er stærke, kan det dog nogle gange være
nødvendigt at starte med at lægge sig.
- Læg en ispose på det mest
smertefulde sted i cirka 15 minutter. Det kan du gentage
fire til seks gange dagligt med en times interval de første
par dage. Husk altid at der skal noget stof imellem hud og
ispose, f.eks. et viskestykke eller lignende. Har du ikke
en ispose, kan en pose frosne ærter eller lignende også
bruges.
- Hvis nakken føles mere
spændt end egentlig ondt, så kan du bruge varme, men vær
opmærksom på, at varmen også kan forværre en hævelse og
derved øge smerten.
- Brug evt. håndkøbsmedicin
til at dæmpe smerterne. Det kunne f.eks. være paracetamol
(panodil, pinex) og hvis det ikke hjælper, så kan du prøve
med gigtmedicin (f.eks. ibuprofen, ipren).
- Du kan massere nakke, skuldre, og hovedbund.
- Undgå træk og generel kulde, der kan få muskulaturen til
at spænde op. Mange har gavn af et let tørklæde løst
omkring nakken.
- Undgå også at bære tunge ting, særligt i den ene hånd.
Fordel indkøb i to poser, og gå flere gange.
- Har du haft ondt i nakken i længere tid kan det være en
god idé at lave intensiv styrketræning hos en kiropraktor
eller en fysioterapeut.
- Få desuden flere gode råd
og vejledning om netop dit problem hos din kiropraktor.
Ved hold i nakken et det bedst at komme under behandling så
hurtigt som muligt, da smerterne så normalt vil forsvinde
hurtigere. Ved nakkesmerter af kortere varighed anbefales
kiropraktisk behandling og smertestillende medicin. Ved
længerevarende smerter (mere end 3 måneder) anbefales det
at kiropraktisk behandling kombineres med styrketræning.
Du skal søge læge med
det samme:
- Hvis du
sammen med nakkesmerter har feber, kramper,
synsforstyrrelser, utilpashed eller synkebesvær.
- Hvis der opstår styringsbesvær af arme og/eller ben.
- Hvis du får nedsat kraft i en eller begge arme.
Kontakt læge eller
kiropraktor hvis:
- Smerten er
pludselig opstået
- Smerten stråler ud i arme
eller ben
- Smerten ikke synes at
aftage efter et par dage
- Smerten ikke er til at
holde ud
Klik for for førstehjælp til
ryg problemer.