Brystrygsmerter.
Nedenstående er et
uddrag fra artiklen ”Falsk alarm…” i
bladet ”Kiropraktik og sundhed”
3:2007.
Over halvdelen af dem, der indlægges akut til observation
for livstruende hjerteproblemer, slipper med
forskrækkelsen. Hjertet fejler intet – men i næsten
hvert femte tilfælde gør ryggen.
Rigtig mange der går til lægen med smerter omkring hjertet,
viser sig at kunne hjælpes gennem kiropraktiske
behandlinger af deres ryg. De lider af det, der populært
kandes brystrygsmerter – med et fint ord thorakalt
facetsyndrom.
Margit Christiansen er en af dem. Før hun fik konstateret
thorakalt facetsyndrom og kom i behandling hos en
kiropraktor, måtte hun to gange med fuld udrykning på
sygehuset med mistanke om hjerteanfald. Første gang i
november 2005.
- Jeg fik pludselig ondt i brystkassen. Det var som, om at
smerten gik igennem mig, og som en trækken i hjertehøjde
fra ryggen om til brystet, fortæller Margit, der levende
husker både første og andet anfald, og begge gange blev jeg
lige slemt forskrækket.
- Smerterne gjorde mig helt stakåndet, jeg blev så bange og
det gjorde bare alting værre, fortæller Margit.
Under den første indlæggelse blev Margit undersøgt for
blodprop i hjertet og andre hjerterelaterede årsager til
smerterne, men hun blev udskrevet igen efter få dage.
Hjertet fejlede ingenting – men hun havde stadig
smerter i brystet. Dem fik hun smertestillende medicin for.
Nyt liv
Efter 10 måneder
med kroniske smerter i brystet var den gal igen. Margit
blev indlagt, men lægerne fandt ingenting. Nu blev hun
henvist til en smertespecialist. Heller ikke han kunne
hjælpe, for selvom smerterne fortog sig efter
behandlingerne, kom de igen efter fire-fem dage.
Men nu var den 50-årige social- og sundhedsassistent klar
til at følge det råd, hendes egen læge for længst havde
givet hende: Hun skulle gå til kiropraktor.
- Det havde han prøvet at overtale mig til flere gange, men
nu havde jeg simpelthen så ondt, at jeg bare måtte gøre
noget, fortæller Margit, der på det tidspunkt havde haft
konstante smerter i brystregionen i tre år.
- Når man har smerter hele tiden, går det ikke bare ud over
ens humør og livskvalitet. Man bliver også mindre aktiv, og
det gør bare det hele værre. Man kan næsten ikke kende sig
selv til sidst, fortæller Margit. Samtidig var det virkelig
svært at leve med angsten, fordi jeg ikke vidste hvad det
var.
Så hun opsøgte en kiropraktor, og det blev starten på en
smertefri hverdag og en betydelig forbedring af
livskvaliteten.
Efter et halvt års tid og en god del behandlinger suppleret
med en håndfuld lette øvelser blev Margit sit gamle jeg
igen.
Almindeligt
Hvert år
indlægges tusindvis af danskere til observation for
blodpropper og andre livstruende hjertesygdomme. Men nyere
dansk forskning viser, at det heldigvis er falsk alarm i
over halvdelen af tilfældene. I stedet er der tale om helt
andre lidelser, der kan fremkalde de samme symptomer og
oplevelser som ved et hjerteanfald. Men det er de færreste
der ved, at de voldsomme brystsmerter ofte stammer fra
ryggen.
Over halvdelen af de danskere der hvert år indlægges akut
til observation for livstruende hjerteproblemer, slipper
med forskrækkelsen. Hjertet fejler intet, men i næsten
hvert femte tilfælde gør ryggen. En fastlåsning i
ryghvirvlerne kan nemlig fremkalde så stærke smerter i
brystet, at symptomerne kan ligne et hjerteanfald.
Hvordan føles thorakalt
facetsyndrom
Symptomerne på
et thorakalt facetsyndrom er skarpe smerter i ryggen, i
siden eller foran på brystet. Tit beskrives det som man er
blevet stukket i ryggen med en kniv. Hosten og nysen gør
det tit værre og det kan være svært at trække vejret
rigtigt igennem. Nogle gange ligner symptomerne de der ses
ved blodprop i hjertet, galdestens- eller nyrestensanfald.
Smerterne starter som regel uden forudgående varsel, til
tider i forbindelse med en uvant eller forkert bevægelse.
Hvorfor får man ondt
Smerterne kommer
fra en nedsat bevægelighed af nogle bueled i ryggen
(facetled), nærmere betegnet i brystryggen. De er meget
følsomme, specielt hvis de ikke bevæger sig normalt. Ofte
kommer der samtidig muskelkramper og smerterne trækker frem
i brystet og kan være meget voldsomme.
Man behøver ikke blive udsat for noget voldsomt, for at få
et thorakalt facetsyndrom. Det kan komme bare af et nys, og
pludselig er smerterne der. Men selvfølgelig kan det også
komme af lang tids forkert belastning af ryggen. Personer
med slidgigt i brystryggen er disponerede, men thorakalt
facetsyndrom forekommer ofte i normale rygge og i alle
aldersgrupper, også hos børn.
Undersøgelse
Desværre søger
mange patienter først kiropraktisk behandling meget sent i
forløbet – og tit efter flere år med undersøgelser,
smerter og smertestillende medicin. Thorakalt facetsyndrom
er nemlig svært at diagnostisere uden kiropraktorens
specialviden om rygsøjlen.
Patienten selv har meget svært ved at lokalisere præcist,
hvor smerterne kommer fra, og fastlåsningen kan ikke ses på
et røntgenfoto. Kiropraktoren er derimod uddannet til at
mærke ryggens bevægelighed med fingrene, og det kan gøres
forholdsvis enkelt.
Diagnosen stilles således ved at kiropraktoren mærker på
ryggens muskler og led. Hjerteproblemer og lungesygdomme
udelukkes ved, at kiropraktoren måler blodtryk, puls samt
lytte på hjerte og lunger.
Hvis man oplever kraftige smerter i brystryggen, som
trækker frem til brystet er det dog vigtigt at man straks
søger læge! Men har man så fået konstateret, at det ikke er
et hjerteanfald, og at der heller ikke er et på vej, så er
der store chancer for, at årsagen til smerterne er et
thorakalt facetsyndrom.
Ny forskning
På Odense
Universitets Hospital har man problemstillingen med de
voldsomme brystsmerter, der maskerer sig som hjerteanfald
tæt inde på livet hver eneste dag.
- Akut opståede brystsmerter er en af de hyppigste årsager
til, at folk henvender sig på medicinsk skadestue,
fortæller professor i kardiologi, Torben Haghfelt.
- På Kardiologisk Modtage Afsnit modtager vi i gennemsnit
seks akutpatienter, med disse symptomer om dagen. Ud af
disse seks viser det sig, at 15-25 % ikke har
hjerteproblemer men derimod lidelser i muskler og led,
vurderer han.
Odense Universitets Hospital har været en del af det nyeste
forskningsprojekt på området. ”Diagnose og behandling
af muskuloskeletale brystsmerter hos patienter mistænkt for
angina pectoris”, der er blevet gennemført af
seniorforsker ved Nordisk institut for Kiropraktik og
Klinisk Biomekanik Henrik Wulff Christensen.
Mens hjerteafdelingen behandlede de hjertesyge, lod de
hjerteraske sig undersøge af et forskerhold af
kiropraktorer og ph.d.-studerende. Af disse havde 18 %
smerter, der stammede fra muskler og led, hovedsageligt
brysthvirvelsøjlen – 85 % af dem fik det
”væsentligt bedre” eller ”bedre”
efter kiropraktisk behandling.
Forskningsprojektet undersøgte ikke kun effekten af
kiropraktisk diagnose og behandling, men så også på
patienternes livskvalitet før og efter den kiropraktiske
behandling. Og forskerne kunne konstatere, at de
hjerteraske patienter ved projektets start, havde samme
dårlige livskvalitet som de hjertesyge. Men de hjerteraske
oplevede markant forbedring af deres livskvalitet i løbet
af behandlingen.
- Det ville være godt hvis hjertelæger bliver mere
opmærksomme på at henvise hjerteraske patienter til
undersøgelse for eventuelle muskuloskeletale lidelser,
siger Henrik Wulff Christensen. Det ville ikke alene være
samfundsøkonomisk gavnligt, fordi patienterne bliver
hurtigere raske og fuldt funktionsdygtige på
arbejdsmarkedet, det vil også give patienterne deres gode
liv tilbage, tilføjer han.
Let at behandle
Behandlingen for
thorakalt facetsyndrom hos en kiropraktor er en forholdsvis
enkelt sag, og oftest ses der allerede en væsentlig
forbedring efter første behandling. Det kan være lidt
forskelligt, hvor mange gange der skal til, men som
tommelfingerregel kan man regne med, at hvis smerterne kun
har været der i kort tid, skal der ikke så mange
behandlinger til. Har de været der længe, tager det længere
tid, før led og muskler igen fungerer optimalt og stabilt.
Men herefter kan patienten selv understøtte behandlingen
med nogle lette øvelser.
Fandt du
hvad du søgte?,- Ellers spørg kiropraktoren,-
klik på
hjertet.![]()